CS:GO har taget hele verden med storm, og det samme gælder størrelsen på præmierne til de vindende hold. Der er derfor hele 10.000.000 kroner, eller $1.500.000 at kæmpe for i denne weekend til WESG, som finder sted i Changzhou, Kina. Det vindende hold af WESG kan indkassere intet mindre end 5.300.000 kroner, eller det samme som Astralis har vundet igennem hele 2016.

WESG er dog ikke som alle andre turneringer, da det er en turnering for "nationer". Dermed har vi en lang række af internationale hold, som ikke har mulighed for at deltage eksempelvis FaZe med Finn "karrigan" Andersen og Philip "aizy" Aistrup. Udover de mange hold med blandet nationalitet er der også en række af hold, som har valgt ikke at deltage. Turneringens favorit må derfor være de polske drenge fra Virtus.pro, som er endt i gruppe A sammen med turneringens andre top hold EnVyUs og Team Russia. Hvilket der har været en del fokus på, da størstedelen af de gode hold befinder sig i gruppe A. Dmitry "hooch" Bogdanov fra Team Russia skrev denne opfordring til WESG efter gruppernes annoncering, men det gav desværre ikke noget respons.

Tilgengæld har det kinesiske hold TyLoo fået en stor fordel med deres gruppe D, og selve opdelingen af hold har da også fået en del opmærksomhed. 

Det hjælper dog ikke TyLoo, der ligesom mange andre hold kommer til at stille med standins, da spillerne og organisationen var været uenige omkring deres kontrakter. Det betyder dog at endnu et team, står noget svagere end først antaget, og gruppe D er nu helt åben.

   

   

Turneringen spilles som et BO2 format igennem grupperne hvor nr. 1 finder direkte vej til kvartfinalen, mens nr. 2 og 3 skal ud i endnu en kamp. Der er en række favoritter til turneringen, som er Virtus.pro, Team EnVyUs og GODSENT. Ønsker du at følge med i turneringen, skal du være en af de morgenfriske, da kampene starter allerede kl. 04:30, torsdag og fredag.

 

Udvalgte WESG Gruppekampe Torsdag

Selfless
04:30
TyLoo
Team Russia 06:30 Virtus.pro
Epsilon 10:30 EnVyUs

Udvalgte WESG Gruppekampe Fredag

Team Russia 04:30
EnVyUs
TyLoo 06:30
Ukraine
Virtus.pro 08:30 EnVyUs
Space Soldiers 10:30
GODSENT
Virtus.pro 12:30 Epsilon

   

Turneringen bliver streamet på Twitch, hvor der også er engelske casters på.