Det amerikanske tophold Immortals er pludselig meget spillerfattigt. Nu har det kendte ansigt, Jason " Wildturtle" Tran nemlig også valgt at forlade holdet. Det sker kort efter, at både supporten, Adrian "Adrian" Ma, toplaneren, Heo "Huni" Seung-hoon, og jungleren, Kim "Reignover" Ui-jin, alle er smuttet til henholdsvis Phoenix1, SKT og Team Liquid.

Det efterlader midlaneren, Eugene " Pobelter" Park, som sidste mand på holdet, hvor han i sinde at blive i hvert fald to år mere, efter han i går fornyede sin kontrakt med Immortals. 

Det vides endnu ikke, hvor Wildturtle skal hen, men det kunne meget vel være, at han permanent skal udfylde AD Carry hullet, som Yilliang " Doublelift" Peng har efterladt på Team SoloMid. Doublelift valgte for nyligt at tage en pause fra professionel LoL, da han mente, at det stressede ham for meget. 

Annonceringen fra Doublelift kom kort tid inden IEM Oakland, hvor Team SoloMid var med. Her hev TSM i stedet Wildturtle med som en midlertidig erstatning. Desværre endte Oakland uheldigt for det rustne TSM, der blev slået af Unicorns of Love i semifinalen. Men derfor kan de stadig have vurderet Wildturtle til at være en værdig erstatning hos NA.kæmpen. 

Ikke desto mindre er Wildturtle ikke længere at finde på Immortals, og det har holdet valgt at markere med denne farvelvideo.