Første sæson af ELEAGUE bød på en overraskende sejr fra Virtus.pro, men huskes nok bedst for solid opsætning og lidt for mange hold til at gøre samtlige kampe interessante. Vi er gået fra 24 hold i første sæson til 16 i anden sæson, som er fordelt ud på fire grupper. ELEAGUE starter d. 22 oktober kl. 01, hvor mousesports møder Immortals, og grupperne ser således ud:

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D
mousesports      
Cloud9   
FaZe Clan
Immortals
Virtus.pro
Ninjas in Pyjamas      
G2 Esports
Echo Fox
Natus Vincere     
Astralis
ALTERNATE aTTaX       
SK Gaming
Fnatic
EnVyUs
Dignitas
OpTic Gaming

     

Hvis man skulle give gruppe A en titel, så ville det være: upset teams, hvor de alle har potentialet til at kunne tage maps fra toppen, men mangler det sidste for at kunne etablere sig blandt dem.

Immortals og mousesports bliver en spændende kamp, både fordi vi ser, hvordan Christian "loWel" Garcia Antoran og resten af mousesports spiller sammen, da det nu er en måned siden, at han blev hentet ind i stedet for Tomáš "oskar" Šťastný. Men også hvordan mousesports håndterer en varm Henrique "hen1" Teles, der har en af de mest vanvittige AWPs i verden. Modsat er det store spørgsmål, om Immortals kan lukke ned for Nikola "NiKo" Kovač, da de ellers har en stor opgave foran sig. Immortals har haft et solidt niveau i deres online kampe mod andre nordamerikanske hold, men deres sidste lan var ved Northern Arena, hvor de efter en tæt Bo3 mod Cloud9 kunne løfte trofæet. Fra Immortals bør man holde øje med Joao "felps" Vasconcellos, som sammen med hen1 må betegnes som Brasiliens unge stjerner. Chris "chrisJ" de Jong skal holde tungen lige i munden, hvis han skal lukke ned for hen1, og er den spiller fra mousesports, som man bør holde øje med udover NiKo.

FaZe mod Cloud9 er umådelig svær at vurdere, da FaZe tidligere var notorisk for at være meget afhængig af deres individuelle niveau, og Finn "karrigan" Andersen har ikke haft meget tid til at øve med holdet. FaZe behøvesrheller ikke taktik og struktur, hvis en af spillerne gør, som Håvard ”rain” Nygaard gjorde mod Virtus.pro for en uge siden. 37 kills og en ADR på ufattelige 176, som ligger godt 80-100 ADR over en gennemsnitskamp. Det samme potentiale og niveau har Philip "aizy" Aistrup, men desværre har FaZe spillerne haft svært ved at reproducere et stabilt niveau.
På længere sigt så er tilføjelsen af karrigan til FaZe nok et af årets bedste handler, men mod Cloud9 bliver det noget mere udfordrende.

FaZe ved StarLadder
Foto: StarLadder (Nu med karrigan fremfor kio)

Cloud9 har været inde i en god stime, men de er voldsomt afhængige af Jake "Stewie2K" Yip, i en større grad end f.eks. mousesports er med NiKo. Stewie2K kom flyvende ud på scenen, og hans aggressive spillestil har givet Cloud9 nyt liv, men får Stewie2K ikke åbnings killet, så er det ofte, at runden falder helt sammen for Cloud9. Der er dog hjælp at hente i deres seneste tilføjelse, Timothy "autimatic" Ta, som gerne følger efter Stewie2K, når et site skal åbnes. Mike "shroud" Grzesiek dominerer svagere modstandere med hans rå aim, men har langt mellem solide kampe mod hold på samme niveau eller mod bedre aimers. Hertil kommer hans passivespillestil, der betyder, at han sjældent har den store impact i runderne, og det maskeres pt. i form af Stewie2Ks fænomenale niveau som både spiller og ingameleader.

Sidste FaZe og Cloud9 mødtes var ved DreamHack Bucharest 2016, hvor Cloud9 vandt 16:8 på Train, men det skal indskydes, at Aleksi "allu" Jalli stortset lige var kommet over i FaZe der. Selvom det er med en ny spiller igen, så skulle det gerne blive en tæt kamp. Selvom det er åbenlyst, så er det Stewie2K, som du skal holde øje med for Cloud9, da han er nøglen til deres succes. For FaZe bliver det enten rain og aizy, som må træde i karakter, hvis de skal slå Cloud9.

På papiret vil man nok favorisere Cloud9 og Immortals i gruppen, da de har de bedste resultater på lan, og både mousesports og FaZe har haft udskiftning i truppen kort forinden. I realiteten er feltet noget tættere, og det betyder også, at det vil være sværere at anti-stratte dem. Det er fire tætte hold i gruppen, men eftersom, at FaZe har to danskere på holdet, så er de vores klare favoritter. 

Uagtet, hvordan gruppen ender, så kan vi se frem til rematches ved ESL Pro League Season 4 i São Paulo, hvor Cloud9 er i gruppe med FaZe, og mousesports kan se frem til Immortals.

Hvem tror du, der vinder gruppen?