Da gruppespillet går i gang om nogle få uger, tager vi nu et kig på, hvordan de forskellige hold i gruppe D kommer til at klare sig.

Gruppe D:

  • TSM (Team Solomid) 
  • Splyce
  • RNG (Royal Never Give Up) 
  • SSG (Samsung Galaxy) 
Baggrund for predictions:

Gruppe D er bedre kendt under navnet "Group of Death". Dette skyldes, at disse hold er utroligt jævne, og det er uden tvivl en af de grupper, der er sværest at forudsige. Man kan dog med rimelig stor sikkerhed sige, at TSM går videre, mens chancen, for at danskerholdet Splyce går videre, er meget lav. Det andet hold, der sammen med TSM slipper ud af gruppespillet, står meget tæt mellem RNG og SSG. Begge hold er utroligt stærke, og vi kan derved forvente at se nogle jævnbyrdige games. 

Team Solomid er uden tvivl det hold, der har størst chance for at gå videre fra gruppespillet. Dette skyldes deres to stjernespillere Søren "Bjergsen" Bjerg, og Yillian "Doublelift" Peng, der netop lige i 2016 NA LCS Summer Split har vist deres værd og er klar til at vise resten af verden, hvor stærk en region NA er blevet. Udover dette er de også det hold, der har udviklet sig mest gennem året, idet holdet startede med at tabe adskillige kampe grundet et helt nyt roster change. Dette tog dog en drastisk drejning bl.a. i dette års Summer Split, da Team Solomid dominerede i NA LCS med en imponerende win/loss på 17-1. 

På trods af alle SSG's positive overraskelser i LCK vil Royal Never Give up (RNG) sammen med Team Solomid højst sandsynligt flygte fra gruppespillet. Med et utroligt stærkt lineup, der bl.a. indebærer forrige års verdensmestre Cho "Mata" Se-hyoung og Jang "Looper" Hyeong-seok samt en af de kinesiske legender, Jian "Uzi" Zi-Hao, er RNG utroligt godt stillet. Uzi ankom først til holdet 15. maj og har haft en del problemer i bot lane, da Mata er kendt for at roame meget, smide wards og lægge pres på de andre lanes, mens Uzi derimod er vant til at spille i lane med sin support under hele laning phase. Heldigvis er alle disse problemer forsvundet, hvilket gør dem klar til at dominere deres lanes og derved slippe væk fra gruppespillet med Team Solomid.

Danskerholdet Splyce er et solidt og super godt hold, men på trods af at de fleste af os ønsker, de undslipper gruppespillet, er chancerne for det meget små. Medmindre Splyce overrasker i gruppespillet, tager de desværre 4. pladsen i gruppen. Splyce regnes dog som det stærkeste hold af de hold, der taber gruppespillet, hvilket beviser, hvor stærk en gruppe de er havnet i.

Predictions:

1. TSM (Team Solomid)
2. RNG (Royal Never Give Up)
3. SSG(Samsung Galaxy)
4. Splyce