En af de største Overwatch turneringer hidtil er nu afsluttet, og med den kom store overraskelser. Turneringen var en enorm succes, som både viste noget af det bedste Overwatch gameplay i verden, samt høje seertal på streaming hjemmesiden Twitch.tv. Turneringen havde, udover de gode hold og høje seertal, også god produktion af kampene med minimale delays og få fejl gennem weekenden.

Inden turneringen havde mange både eksperter, casters og professionelle spillere forudsagt, at det tidligere altdominerende hold EnVyUs, ville løbe med sejren. Holdet havde tidligere vist et niveau, som ingen andre hold så ud til, at kunne nærme sig. EnVyUs havde været på en vanvittig 57 game winning streak, hvilket indtil videre aldrig var set før i professionel Overwatch. Mange eksperter lagde også vægt på, at EnVyUs som det første store Overwatch hold havde indlejret sig i et gaming house, hvilket de andre kvalificerede hold ikke havde gjort endnu.

Dette betød dog ikke, at de andre hold mødte uforberedt op til det første store internationale lan event med hold fra både Europa og Nordamerika. Selvom EnVyUs var set som klare favoritter af de fleste eksperter, var hold som Fnatic, Misfits, Rogue og Reunited også hold, der havde mulighed for at nå langt i turneringen.

Og dette var netop hvad der skete. Efter nogle både mere og mindre tætte kampe i gruppespillet, især en afgørende losers bracket kamp mellem Fnatic og Misfits, var semifinalerne klar til at blive spillet. Her var det allerede tydeligt, at de fire bedste hold var fundet, og at alle fire lå omtrent samme niveau.

Begge semifinaler viste højt niveau, med over 77.000 samtidige seere på Twitch, hvor især kampen mellem favoritterne EnVyUs og Rogue vil være en kamp, der bliver husket længe. DPS spillerne fra Rogue, Kevyn "TviQ" Lindström og Dylan "aKm" Bignet viste, hvorfor de virkelig var set som spillere i verdensklasse. Serien kulminerede i en femte kamp på control map’en Lijiang Tower, efter at Rogue havde domineret på Assualt Maps som Hanamura og Temple of Anubis, mens EnVyUs dominerede på payload maps som King’s Row og Dorado. Lijiang gik i femte runde, og kampen var tæt hele vejen igennem. Først til sidst formåede Rogue at trække fra, og sikre sejren efter et ekstremt clutch Lucio Ultimate fra deres support spiller Jean-Louis "KnOxXx" Boyer. Hermed sluttede EnVyUs’ 57 game winning streak i en chokerende sejr til holdet Rogue, som ikke mange havde forudset ville nå finalen før eventet.

I den anden semifinale havde Reunited slået Fnatic, og finalen stod dermed klar som en rematch fra gruppespillet, hvor Reunited kun lige akkurat havde slået Rogue i en tiebreaker kamp på control map’en Ilios. Finalen endte dog anderledes end gruppespillet med en 3-1 sejr til Rogue, der dermed kunne kalde sig vinderne af den første Overwatch Atlantic Showdown. Rogue havde som så mange andre hold bootcampet sammen inden turneringen, hvor blandt andet TviQ udtalte, at det virkelig har forbedret deres spil, ved at have siddet sammen i en længere periode.

Rogue's roster, der vandt Overwatch Atlantic Showdown ved Gamescom er som følgende:

  • Kevyn "TviQ" Lindström - DPS
  • Jonathan "Reinforce" Larsson - Tank
  • Michaël "winz" Bignet - Flex Tank
  • Dylan "aKm" Bignet - DPS
  • Benjamin "uNKOE" Chevasson - Support
  • Jean-Louis "KnOxXx" Boyer - Support

Plads- og præmiefordelingen ser ud som følgende:

  • 1. plads: Rogue - $40,000 (265.000 DKK)
  • 2. plads: Reunited - $20,000 (132.500 DKK)
  • 3/4. plads: Fnatic og EnVyUs - $12,000 (80.000 DKK)
  • 5/6. plads: Misfits og Complexity - $5,000 (33.000 DKK)
  • 7/8. plads: Dignitas og Cloud9 - $3,000 (20.000 DKK)

Nu er der ikke meget andet tilbage at sige udover, at det bliver spændende at følge holdet, og se om de kan forlænge deres succes til E-Leagues $300.000 Overwatch turnering i september.