CS:GO har været plaget af en række skandaler, og i sidste uge udsendte Valve en besked, hvor de direkte sagde, at brug af deres OpenID API og samtidig have en gamblingside var imod deres ’Steam Subscriber Agreement’. I beskeden nævnte Valve, at de ville begynde at sende breve, hvor siderne vil få besked på at lukke og slukke, og det er nu sket.

CSGOBig har fået dette brev, og har i en TwitLonger skrevet at de lukker midlertidigt, og at de har planer om snart at være tilbage. De har også vedhæftet brevet, som de har fået, og udover CSGOBig har en række andre sider også fået en ’Cease and desist’, hvor bl.a. CSGOWild, CSGOLotto og CSGOLounge er blandt de udvalgte.

Spørgsmålet er dog, om siderne forbliver nede, eller om de tager kampen op. Der er dog mange, som mener, at det vil påvirke seertallene for CS:GO, hvis folk ikke kan bette på kampene. Det er sandsynligt, at på kortsigt kan minske antallet af seere til kampe, men det var nødvendigt, da vi desværre gentagende gange har set, at det uregulerede gambling i CS:GO er fyldt med charlataner og grådige individer.

Hvad tror du, der kommer til at ske?