The wait is finally over... Pokémon GO er nu officielt landet i Danmark, sammen med 26 andre lande fra Europa, og kan nu downloades direkte fra App Store og Google Play!

Pokémon GO har siden opstart tilføjet deres app til forskellige lande verden over dag for dag, og det har været ventet så længe i Danmark, at man fandt metoder til at spille det alligevel. Men dette er ikke nødvendigt længere, eftersom at spillet nu er tilgængeligt på de danske smartphones igennem App Store og Google Play! 

Spillet kommer til at fylde 110 MB på Apple produkter, og 58 MB på enheder, der bruger Android. Kravende for at kunne trække spillet er ret så simple: Har du et Apple produkt, skal din enhed have iOS 8,0 eller nyere, og har du et produkt der bruger Android, skal operativsystemet være version 4,4 eller nyere.

Følgende lande fik sammen med Danmark Pokémon GO: Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Finland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Sverige og Schweiz. (Rækkefølgen er oversat fra engelsk til dansk, og står derfor ikke i alfabetisk rækkefølge)

  Foto:quora.com

Der er flere danskere der har fortalt på de sociale medier, at spillet kræver meget strøm, og det rådes derfor at have en power bank med sig, når man er ude og gå de mange kilometer. Hertil kan Gaming.dk fortælle, at Facebook-gruppen "Pokémon GO: Danmark" er i samarbejde med Volt, som er en power bank man kan tage med sig, og bytte i andre butikker, når den er løbet tør for strøm. Du kan læse meget mere om dette inde på Volt's hjemmeside: http://getvolt.dk/da/

Hos Gaming.dk råder vi dig, til at blive medlem af Pokémon GO: Danmark's Facebook gruppe, hvor danskere kan snakke sammen om hvad de har fanget, arrangere events sammen og meget mere.