Magistra har fortalt Gaming.dk, at de har tilføjet en coach til deres nye CS:GO-hold. Det er blot 10 dage siden, at Magistra signede deres første CS:GO-hold, som allerede har vist gode resultater, både online og til AOC Challenge i Stockholm. Her formod Magistra at komme i semifinalen, hvor de dog tabte 2-0 til dreamchasers.

    Men for at forbedre holdet har de nu tilføjet den tidligere Playing Ducks spiller Alexander “zyh” Gundelack. zyh har været på prøve som coach for Magistra i ca. en uges tid, og det har givet så gode resultater, at han nu er en del af Magistra.

Hos Gaming.dk har vi modtaget en udtalelse fra både Magistra’s ejer, Niels “rizc” Topp og fra den nye coach, zyh. Vi starter ud med at høre hvad rizc har at fortælle.

Niels ”rizc” Topp

En af de ting jeg mener er vigtige for at få et hold til at fungere på et højere niveau end bare at skyde headshots er at få perfektioneret strategier, reads og calls. For at nå dette niveau har vi fra dags dato besluttet os at ansætte en fokuseret coach som kan hjælpe vores spillere med alt lige fra calle under kampen, til organisering af træning og sidst, men ikke mindst, input til strategier. Efter en prøveperiode med Alexander, og efter at have kendt ham personligt i et stykke tid, er jeg 100% sikker på at han kan hjælpe holdet med at løfte sig til et nyt niveau, både ingame – men også på et personligt plan.

Alexander ”zyh” Gundelack

Dette er selvfølgelig noget jeg har set frem til i lang tid! Ikke nok med at jeg får afprøvet nogle nye ting, så kommer jeg også til at være sammen med et hold fyldt med gode mates. Indtil videre har vi arbejdet med at finde den perfekte middelvej, både kommunikationsmæssigt, men også hvor stor en rolle jeg skal have ingame. Jeg er glad for muligheden som Magistra har givet mig og glæder mig ellers bare til at komme ordentligt igang!


Magistra ses allerede spille igen i aften, hvor de tager kampen op med Alpha Gaming i Game On CS:GO June i finalen kl. 19:00. Med tilføjelsen af zyh til Magistra’s lineup, er holdet nu følgende:

  • Jackie "INX" von Egedgaard
  • Nikolai "pkn" Møller Nørgaard
  • Emil "hiffer" Ervolder
  • Oliver "oW" Winther
  • Niels Christian "NaToSaphiX" Morh Sillassen
  •  Alexander ”zyh” Gundelack (coach)

Magistra kan følges på Twitter og Facebook.

Har du ikke hørt om Magistra endnu, kan du læses vores tidligere artikler om dem: