Et nyt LAN event kaldt POWER LAN annonceres med hele 270.000 i pengepræmier på tværs af flere spil. Dermed går eventen ind og udfordrer Copenhagen Games, der delvis er gået i stå de seneste år med hensyn til udviklingen af deres præmiepulje.

Det er virksomheden POWER, der er en forholdsvis ny elektronikgigant, som sætter et skub i dansk eSport og især CS: GO, hvor der vil gå hele 175.000 kroner til CS: GO turneringen. Det hele kommer til at foregå i slutningen af august fra den 26-28. i Marienlyst Centeret i Odense, og her kan man forvente, at de fleste af Danmarks bedste CS: GO hold vil være at finde.

Præmiefordelingen til CS: GO turneringen ser således ud:

  • 1. 100.000 DKK
  • 2. 45.000 DKK
  • 3. 15.000 DKK
  • 4. 15.000 DKK

Eventen er arrangeret af CS: GO Danmark i samarbejde med POWER og Boldklubben Marienlyst, og det vil bestå af 8 hold, hvor 4 af dem bliver inviteret, mens to af dem kommer fra CS: GO Danmarks Liga og de sidste to kommer fra en lukket kvalifikationsrunde.

Det er muligt at deltage ved eventen ved at komme med til den lukket kvalifikationsrunde. Dette kan man gøre ved at kvalificere sig gennem en åben kvalifikation. Flere informationer omkring hvordan man tilmelder sig kvalifikationen, kan findes her.

Hele eventen har plads til 1000 deltagere og udover CS: GO vil der også være LoL, Heartstone, Rocket League og FIFA. Dermed udfordrer det nye POWER LAN for alvor Copenhagen Games på det konkurrencemæssige aspekt. Du har allerede mulighed for at købe billet til LAN eventen, hvilket kan gøres på deres hjemmeside.