Esporten vokser og alle vil gerne prøve at få en organisation at spille for - nu har du chancen!

Den danske webshop for gamere, Geekunit.dk, har i dag annonceret en lækker og spændende turnering i CS:GO, der netop giver dit hold en chance for at spille under kontrakt og en virksomhed.

Geekunit er måske et "nyt navn" for mange, men det er en virksomhed med megen erfaring bag sig. De har blandt andet webshoppen Webdanes.dk, der er en af de ældste gamer webshops i Danmark. 

Der er flere små CS:GO turneringer i Danmark, men det er et stykke tid siden, at vi har set en, der har fokus på at tage et hold ind under sig og give dem muligheden for at dele smæk ud!

Herunder kan du se den pressemeddelelse Geekunit.dk sendte ud tidligere i dag.

"Geekunit.dk elsker eSport og den store passion, som breder sig i Danmark for gaming på både casual- og konkurrencee-niveau.

Derfor ønsker Geekunit.dk at bidrage til eSporten ved at udlodde det, som de fleste gamere drømmer om, en eSportskontrakt med et fuldt sponsorat for en hel sæson. Geekunit.dk ønsker at gøre det muligt for alle, at få chancen og derfor bliver vinderen fundet gennem en online turnering, hvor finalen afgøres ”offline” til Geeks Gone Wild d. 25. Marts i Aalborg.

ZOWIE, Blue Microphones, Attitude One og Arozzi er alle partnere, som har gjort det muligt. 

1.præmien har en værdi på mere end 25.000 kroner og onlinedelen af turneringen løber fra d. 22. Februar til d. 11. Marts. Deadline for tilmelding er d. 18. februar, og tilmeldingen koster kun 10,- per deltager. Det maksimale antal deltagere er 64 hold efter først til mølle princippet."

Vi hev riflen væk fra Mads Futtrup, en af gutterne i Geekunit, for at høre om et par ting omkring turneringen.

Lækkert at se en turnering med formålet at give et hold en chance. Hvad fik jer til at tænke i den retning?

Det er jo først og fremmest fordi vi elsker gaming og eSport. Derudover er det også fordi vi ønsker at være stærkt repræsenteret med et CS:GO hold som skal gøre sig gældende i toppen af de danske turneringer. Vi ved, at der er en masse dygtige hold derude, som bare venter på en chance for at blive opdaget. Det her er deres X-Factor :-)

I nævner at det er en kontrakt i en hel sæson. Hvor lang tid er det lige for at slå det helt fast for læserne?
Det vil som udgangspunkt være et kalenderår, for at vi kan få alle de fede turneringer med. Vi håber jo på gode resultater til NPF, Copenhagen Games osv.

En offline finale er altid fedt. Vil holdet få dækket entrén til dette event og kan vi regne med at se streams derfra?
Finalisterne skal selvfølgelig ikke betale for at komme ind og spille finalen. Det er klart. Det har vi styr på. Gutterne fra Geeks Gone Wild er så klar til at tage imod dem. Dem bør i iøvrigt lige tjekke ud her: www.ggw.dk - Det er et super arrangement af passionerede gamere.
Streaming af finalen er noget vi arbejder på i øjeblikket. Det burde blive realiseret uden de store issues :-)


Vi ser frem til at følge turneringen og hvem der lander den lækre kontrakt.

Hvis vil vide mere eller tilmelde dit hold, så kan du gøre det her på "The fight to become Team Geekunit.dk"