I dag trådte fire af verdens bedste CS:GO hold ind på Minsk Arena i Hviderusland, hvor de skulle dele en fantastisk scene med et par Dota2 kampe. Det gjorde dog også, at begge CS:GO kampe blev udskudt en smule, men spændingen udeblev ikke af den grund ved SL i-League StarSeries XIV Finals.

Den første kamp stod mellem Philip "aizy" Aistrup´s Gamers2 og Fnatic. Og selv om aizy havde et par gode runder, så var det slet ikke nok til at hjælpe hans hold til sejr, da svenskerne kørte det internationale mandskab over med 16-8 og 16-2.

Dagens mest spændende kamp sørgede danske QuestionMark og ukrainske Natus Vincere for. På første map, dust2, fik danskerne ikke et ben til jorden. På andet map, overpass, kom danskerne godt fra start, og et tæt map frem til stillingen 9-9, blev afgjort af en dansk dominans til sidst.

Sidste map lignede også en dansk sejr hele første halvdel. Danskerne kørte NaVi over, hvor hele holdet virkelig tog fat. Men da danskerne skulle til at spille T på mirage, var ideerne og kræfterne sluppet op, og QuestionMark fik kun en runde i anden halvdel, hvilket sikrede en sejr til Natus Vincere.

Det betyder, at lørdagens to semifinaler bliver uden dansk deltagelse. I den første kamp venter der et brag af en kamp, når formstærke Luminosity møder det pt. bedste hold i verden, Fnatic. I den anden semifinale står TQM´s overmænd fra Natus Vincere overfor favoritterne fra EnVyUs.

  •  Fnatic vs.  Luminosity - 11:00*  (Starter efter Dota kampen på scenen) 
  •  Natus Vincere vs.  EnVyUs - 17:00*  (Starter efter Dota kampen på scenen)

Selv om lørdagens semifinaler ikke byder på dansk deltagelse, så bør begge kampe være guf for enhver CS:GO fan. Alle kampe fra Minsk kan følges her

  • 1.  ? - $90,000
  • 2.  ? - $40,000
  • 3-4.  ? - $20,000
  • 3-4.  ? - $20,000
  • 5-6.  QuestionsMark - $9,000
  • 5-6.  Gamers2 - $9,000
  • 7-8.  Titan -  $6,000
  • 7-8.  CyberZen - $6,000