Tilbage i september måned bragte Gaming.dk nyheden om, at den velkendte organisation, Team Dignitas, skulle skaffe sig af med et af de to LCS-hold, som på det tidspunkt var under deres vinger. For knap tre uger siden viste det sig, at det europæiske hold blev opkøbt af Follow eSports, og derved skulle repræsentere dem i den kommende sæson.

Det var dog ikke hele holdet, som forblev på posterne. Holdets tidligere jungler, Dennis "Obvious" Sørensen, fulgte nemlig ikke med over i den nye organisation. Derved stod holdet en mand i undertal, men i dag kunne Follow eSports glædeligvis præsentere den nye holdkammerat, Jonas "Trashy" Andersen.

Derved forbliver holdkortet af dansk islæt:

  •  Martin "Wunderwear" Hansen - Top
  •  Jonas "Trashy" Andersen - Jungle
  •  Chres "Sencux" Laursen - Mid
  •  Kasper "Kobbe" Kobberup - ADC
  •  Nicolai "Nisbeth" Nisbeth - Support

Selv udtaler Trashy følgende om sit skift fra Enemy til Follow eSports:

I was a bit surprised when they contacted me after my failure with my former team NME in the relegation, but I have no doubt that joining these four fellow danes is the right decision for me. I can’t wait to start working with the team and the staff. I’m sure we will surprise a lot of people in the upcoming LCS split.

De fem danske drenge vil alle være at finde på skærmen næste år, når den nye sæson i det europæiske LCS skydes i gang. De har derfor rigelig med tid til at forbedre synergien og finjustere de sidste taktiske ting, inden de skal flagre Dannebrog i LCS-studiet.