Tidligere på året kunne Campus Vejle bringe en spændende nyhed om deres sportscollege - specielt med et esport perspektiv. Nye ting er netop kommet på bordet, eftersom Campus Vejle har valgt at indgå et partnerskab sammen med Tricked.

Dengang lød bedskeden, at de fra august måned ville åbne op for esport, hvor unge kunne få tilbudt en ungdomsuddannelse med plads til både esportskarrieren og selve uddannelsen.

Uddannelseslederen på Campus Vejle, Per Jensen, udtalte tilbage i starten af året følgende om det nye tiltag:

Vi bygger state-of-the-art gamingfaciliteter op på skolen med nyeste computerteknologi inden for gaming, kraftige netværksforbindelser og fysiske omgivelser, der matcher kravene til et professionelt gamingmiljø.

Tricked fortæller på deres hjemmeside, at de sammen med Campus Vejle vil sigte efter at skabe et godt miljø til de studerende, samt forbedre deres in-game præstationer med hjælp fra tidligere professionelle spillere og coaches ved hjælp af screening og replay analyser.

Nikolaj Primdal er leder af skolens sportscollege, og i takt med det nye partnerskab fortæller han følgende om uddannelsen:

Man skal være rigtig fokuseret på både skolen og sin træning. Uanset hvad, vil man blive glad for de muligheder, som man har skabt for sig selv under uddannelsen - også selvom man ikke slår igennem og får en professionel karriere indenfor esport.

Spændende ting vil forhåbelig ske i fremtiden med samarbejdets realitet, hvor skolen løbende kan tilpasse sig til esportens udvikling. Yderligere vil det være værd at holde godt øje med skolens spillere, der muligvis kunne blive den nye danske elite indenfor esport.