Turneringens sidste semifinale ved ESL One Cologne er netop blev spillet færdig, hvor det målrettede hold, Virtus.pro, fik sat låg på sig af de svenske drenge fra Fnatic.

Kampen begyndte på de_mirage, hvor Jaroslaw "pashaBiceps" Jarzabkowski fra Virtus.pro spillede suverænt. Sammen med holdkammeraterne kunne han hive en sikker sejr hjem med scoren 16-6.

Næste map blev de_inferno, som blev noget af et spændende opgør. Kampen svingede frem og tilbage til begge holds fordele, men Fnatic formåede med nød og næppe at hive den afgørende runde hjem. En tæt kamp der endte 16-14 til de svenske spillere.

Én finalist skulle findes, så de to hold mødtes på ærens mark i de_cobblestone. Efter første halvleg havde Fnatic bragt sig i forvejen med en enkelt runde, så kampene kunne gå til begge sider. Dog blev tungen holdt lige i munden, og med en flot holdpræstation kunne Fnatic tage en 16-7 sejr med sig videre til finalen.

Her ses øjeblikket, hvor Fnatic lukker kampen og kvalificerer sig til finalen.

Det betyder derfor, at Team EnVyUs møder Fnatic i den store finale, hvor de kæmper og titlen, trofæet og ikke mindst en check på knap 700.000 danske kroner.

ESL One Cologne - Finale

Tid

Resultat
Team EnVyUs
vs. Fnatic
19:00 x - x

Kampen kan ses på den officielle stream herunder: