En utrolig tæt kamp med masser af action i den første semifinale har netop fundet sted i LANXESS arena ved ESL One Cologne. Sidste runde i opgøret mellem danske Team SoloMid og Team EnVyUs blev for en kort stund færdigspillet, hvorefter det franske flag viste sig ud over den store arena.

Semifinalen startede ud på de_cache, hvor det franske mandskab formåede at nedlægge danskernes taktikker og planer. Danskerne var dog tæt på at få taget på franskmændene, men med en 16-12 sejr til Team EnVyUs gik turen over på de_dust2. Her blev spillet så vendt 180 grader, hvor de danske drenge kom fint fra start efter første halvleg på T. Derefter skruede de op for niveauet, og de kunne sikkert hive sejren i hus med 16 runder mod blot otte.

Sejrherrerne skulle derefter findes på de_inferno, hvor Team EnVyUs tog 12 runder hjem som terrorister. Danskerne var dog tæt på at lave et comeback i kampen, men til slut endte kampen 16-9 i fransk favør. Derved måtte Team SoloMid se sig slået, men de kan fint være stolte af en 3.-4. plads ved ESL One Cologne, hvor de har præsteret på et rigtig højt niveau.

Det danske lineup under denne major:

  •  Finn "karrigan" Andersen
  •  René "cajunb" Borg
  •  Nicolai "device" Reedtz
  •  Andreas "Xyp9x" Højsleth
  •  Peter "dupreeh" Rasmussen

Snart er det så tid til turneringens sidste semifinale, hvor Virtus.pro går på scenen mod Fnatic. I aften skal vinderholdet så i kamp mod Team EnVyUs i den store finale. Se kampene herunder på den officielle stream: