Alphaen til Star Wars: Battlefront drøner derudaf, og der dukker både billeder og videoer op rundt omkring på nettet. All Games Beta har fået fingre i noget meget lækre billeder, der viser spillets Tatooine-agtige level. Billederne er i 4K og er efter sigende fanget med spillet på Ultra settings, altså de højeste.

Smukt ser det ud! Det skal selvfølgelig påpeges, at det er fra alpha-testen, og meget kan nå at ændre sig endnu. Det grafiske udtryk ser under alle omstændigheder ud til at være et pletskud, selvom der ikke sker så voldsomt meget på billederne. Spillet lander den 17. november til PC, Xbox One og PlayStation 4.