Så er dagen endelig oprunden, hvor vi skal tage hul på finalerne i ESL ESEA Pro League. Hen over de næste fire dage skal otte af verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive hold dyste om de $250.000, hvoraf vinderholdet kan hive $100.000 med hjem. 

Idag, torsdag, vil der blive bud på gruppespil, hvor holdene i de to grupper spiller BO1-kampe for at se, hvem der går videre til playoffs. Efter gruppespillet går tre hold videre fra hver gruppe. Vinderholdet ryger direkte i semifinalen, hvor anden og tredjepladsen spiller kvartfinale. Både kvart- og semifinale bliver BO3. Søndagen er dagen, hvor den store finale skal afholdes, og her får vi forhåbentligt et brag af en BO5-kamp.

Læs også: ESL ESEA finalisterne fundet - hvem napper de $100.000?

Grupperne er fordelt således:

Gruppe A

  •  Cloud9
  •  Virtus.pro
  •  Luminosity Gaming
  •  Team EnVyUs

Gruppe B

  •  fnatic
  •  Keyd Stars
  •  Team SoloMid
  •  Counter Logic Gaming

Vi bliver budt på otte kampe i dag, og ESL ESEA har meldt ud, at de forsøger at starte kampene hurtigt efter hinanden, så vi undgår forsinkelser. Derfor er det dog ikke sikkert, at tidsplanen holder 100%. Men oversigten over torsdagens gruppespil kan du se herunder.

  • Kl. 12.00 -  Virtus.pro vs.  Luminosity 
  • Kl. 13.25 -  Cloud9 vs.  EnVyUs
  • Kl. 14.50 -  fnatic vs.  Counter Logic Gaming
  • Kl. 16.15 -  Keyd Stars vs.  Team SoloMid

Der er altså afsat 1 time og 25 minutter til de indledende kampe i gruppespillet. Holder denne plan, burde de efterfølgende kampe blive spillet således:

  • Kl. 17.40 - Gruppe A vinderkamp
  • Kl. 19.05 - Gruppe A eliminationskamp
  • Kl. 20.30 - Gruppe B vinderkamp
  • Kl. 21.55 - Gruppe B eliminationskamp

Danske Team SoloMid skal altså i kamp kl. 16.15, og vi håber, at mange af jer sidder derude og ser med. ESL ESEA-formatet er heldigvis lavet således, at vi kan se samtlige kampe, såfremt du ikke skal ud og nyde det ret så fantastiske sommervejr, vi på mystisk vis er ramt af her i lille Danmark.

Se med lige her!
ESL TV's Twitch-kanal har vi embedded til dig lige herunder. Alt du skal gøre er blot at læne dig tilbage og nyde første dag af en af årets aller største CS:GO-begivenheder.

OBS: Har du Chrome og kan du ikke se streamet, skal du muligvis loade scriptet manuelt. Det gør du ved at trykke på skjold-ikonet til højre i adressefeltet og derefter trykke på "Load unsafe scripts".


Pengene bliver fordelt sådan her:

1. $100.000
2. $60.000
3-4. $25.000
5-6. $12.500
7-8. $7.500

Det foreløbige program for hele turneringen ser således ud:

Thursday July 2nd
Show start - 11:45 

  • Group A Match 1
  • Group A Match 2
  • Group B Match 1
  • Group B Match 2
  • Group A Winner Match
  • Group A Elimination Match
  • Group B Winner Match
  • Group B Elimination Match

Friday July 3rd
Show Start - 14:45 

  • Showmatch
  • Quarterfinal #1
  • Quarterfinal #2

Saturday July 4th
Show Start - 14:45 

  • Showmatch
  • Semifinal #1
  • Semifinal #2

Sunday July 5th
Show Start - 16:15 

  • Showmatch
  • Grand Final

Herunder kan du se, hvem vi kommer til at se på og lytte til før, under og efter finalernes mange kampe:

Vært:
Alex "Machine" Richardson

Analytikere:
Jonatan "Devilwalk" Lundberg
Joona "natu" Leppänen
Jason "moses" O'toole

Casters:
Anders Blume
Auguste "Semmler" Massonat
Leigh "Deman" Smith
Jason Kaplan
Lauren "Pansy" Smith