Nogle folk nøjes med at smække med døren og råbe skældsord (og måske forsøge at mase en remote op i måsen???), hvis de ikke får sin vilje eller taber i spil. Andre folk sviner med- og modspillere hæder og ære fra over nettet, helt uden at skulle have mandsmod til at se dem i øjnene. Nogle folk tager dog deres vrede og chikane til et helt andet niveau. I de seneste år har en ny foruroligende og ekstremt farlig trend spredt sig på gaming og streaming-scenen: Swatting. Nu har en canadisk teenager i sidste uge erkendt sig skyldig i 23 sager om afpresning og chikane, hvor mange af dem har været i form af swatting.

Swatting er kort fortalt et opkald til politiet, hvor man for eksempel siger, at man har set sin nabo myrde sin kone, eller at man har taget en familie som gidsler på "målets" adresse. Derefter sender politiet deres S.W.A.T. patrulje ud. Og da politiet må gå ud fra, at det drejer sig om liv eller død, går de naturligvis hårhændet til sagen på helt uskyldige og uvidende ofre.


En streamer lægges i håndjern under en hårdhændet omgang swatting. Foto: ABC6 News.

Swatting har spredt sig som en steppebrand i de seneste år, primært i USA. Det ses ofte i forbindelse med online spil, hvor visse personer ikke kan tåle at tabe, og det er også set flere gange, at forskellige streamers er blevet udsat. 

Den 17-årige canadiske teenager, hvis navn er hemmeligholdt grundet den lave alder, står for en række af de værste af slagsen. Hans mål har primært været modstandere i League of Legends, hvor han oftest har rettet hans vrede imod unge, kvindelige spillere, der afslog eller ignorerede hans venneanmodninger. Den dybdegående artikel fra Tri City News fortæller om en pige fra University of Arizona i Tucson, der efter hård chikane nu er droppet ud fra universitetet. I dette tilfælde formåede gerningsmanden at "swatte" både pigen og hendes forældre på to forskellige lokationer på samme tid.

Selvom det endnu ikke - så vidt vides - har ledt til dødsfald, er swatting ekstremt farligt, og noget, der sætter en skræk i livet for ofrene. Herunder kan du se en meget hård og følelsesladet video af Runescape-streameren Josh Peters, optaget kort efter Josh og hans lille familie blev swattet.

I tilfældet med den canadiske teenager, er han blevet sigtet for hele 40 forbrydelser, og han har indtil videre siddet varetægtsfængslet i 169 dage inden han erkendte sig skyldig i de 23 af sigtelserne i sidste uge. Under høringen virkede han ikke synderligt påvirket af sagen.

Wearing a sweatsuit, no shoes and shackles on his ankles, the teen smirked but showed little emotion during the proceeding, though often flipped his hair, drummed his fingers on his knees or pumped his leg quickly. - Tri City News.

Strafudmålingen vil finde den 29. juni. Strafferammen kan vi ikke udtale os om, men vi ved, at den 19-årige Brandon Wilson risikerer op til fem år i fængsel for lignende forbrydelser. Vi har endnu ikke set tilfælde af dette i Danmark, heldigvis. Vi håber at de danske gamere nøjes med at rage via mikrofonerne og afholder sig fra at sætte deres medgameres ve og vel på spil.