En ny sæson af den bedste League of Legends turnering, League Championship Series, står for døren. På torsdag skydes den i gang med et brag, når Unicorns of Love skal på en svær prøve mod den helt store favorit til at vinde turneringen, fnatic.

I løbet af pausen, som holdene har fået siden afslutningen på sidste sæson, er der sket ufattelig mange udskiftninger i ligaen. Blandt de absolut største transfer-nyheder kan det for eksempel nævnes, at Martin "Rekkles" Larsson er flyttet tilbage til fnatic.


Elements

Lad os starte med det hold, som nok har lavet flest udskiftninger. Ingen ringere end tre spillere er blevet frigivet fra elements forud for den kommende sæson. Der er her tale om Mike "Wickd" Petersen, Ilyas "Shook" Hartsema og Rekkles.

Holdet måtte tage til takke med en noget beskeden 7. plads i den forgangende sæson, hvilket har fået spillerne til at lave en drastisk udskiftning. Til at styrke mandskabet er Jesper "Jwaow" Strandgren og Hampus "promisq" Abrahamsson kommet ombord.

Derudover er både Marcel "dexter" Feldkamp og Erik "Tabzz" van Helvert blevet forfremmet til en startposition i håb om, at de kan bringe mere succes til holdet. Deres første kamp er på torsdag mod Gambit Gaming, der godt kan gå hen og blive en hård affære.

Tidligere lineup:

  •  Kevin "Kev1n" Rubiszewski (Top)
  •  Ilyas "Shook" Hartsema (Jungle)
  •  Henrik "Froggen" Hansen (Mid)
  •  Martin "Rekkles" Larsson (ADC)
  •  Mitch "Krepo" Voorspoels (Support)

Nye lineup:

  •  Jesper "Jwaow" Strandgren (Top)
  •  Marcel "dexter" Feldkamp (Jungle)
  •  Henrik "Froggen" Hansen (Mid)
  •  Erik ''Tabzz'' van Helvert (ADC)
  •  Hampus "promisq" Abrahamsson (Support)

Det kan lige nævnes, at mens Rekkles er røget til fnatic som tidligere i nævnt i denne artikel, så vil hverken Shook eller Wickd være at finde den kommende sæson af den europæiske EU LCS, hvis man kigger på de forskellige hold.


fnatic

Det er ingen hemmelighed, at fnatic nok har lavet en af de mest omtalte udskiftninger. Det unge supertalent, Rekkles, er atter tilbage i fnatic-lejren efter en sæson hos elements. Dette har medført, at Pierre "Steelback" Medjaldi har måtte se sig tilfreds med en plads på bænken.

Dette kommer i kølvandet af, at Steelback ellers leverede en forrygende indsats gennem den seneste sæson. Han overraskede mange med hans utrolig evne til at indfinde sig hurtigt på et hold og levere den ene gode præstation efter den anden.

Det virker dog ikke til, at der var den helt store uenighed på holdet i, at Rekkles skulle have en plads på holdet, da han blev frigjort fra elements. Steelback vil som sagt stadig være en del af fnatic, så skulle det gå helt skidt mod alle odds med Rekkles, så kan de altid skifte ham ind igen.

Tidligere lineup:

  •  Seong "Huni" Hoon Heo (Top)
  •  Kim "Reignover" Ui-jin (Jungle)
  •  Fabian "Febiven" Diepstraten (Mid)
  •  Pierre "Steelback" Medjaldi (ADC)
  •  Bora "YellOwStaR" Kim (Support)

Nye lineup:

  •  Seong "Huni" Hoon Heo (Top)
  •  Kim "Reignover" Ui-jin (Jungle)
  •  Fabian "Febiven" Diepstraten (Mid)
  •  Martin "Rekkles" Larsson (ADC)
  •  Bora "YellOwStaR" Kim (Support)

fnatic får fornøjelsen af at skyde den nye sæson i gang på torsdag, hvor de klokken 18:00 møder Unicorns of Love i en kamp, førstnævnte meget vel burde vinde.


Gambit Gaming

Ligesom de førnævnte mandskaber har Gambit Gaming også været på transfermarkedet. Holdet fik kæmpet sig op til en 5.- 6. plads i den netop forgangende sæson, men det er altså stadig nødvendigt med en udskiftning, som er godt begrundet.

En af ligaens absolut bedste ADC-spillere, Konstantinos "FORG1VEN" Tzortziou, har meldt sin ankomst hos holdet, hvilket har medført, at danske Kristoffer "P1noy" Albao Lund Pedersen blev smidt af. Først var han rykket ned som udskifter, men et tilbud fra Winterfox har godt, at danskeren ikke længere er hos Gambit Gaming.

FORG1VEN kommer fra et ophold hos SK Gaming, hvor han blandt andet var med til at sikre en 3. plads i 2014 EU LCS Summer Playoffs sidste år, mens at det blev til en 1. plads i 2015 EU LCS Spring/Regular Season. Han har dog stadig valgt at smutte til Gambit Gaming.

Tidligere lineup:

  •  Lucas "Cabochard" Simon-Meslet (Top)
  •  Danil "Diamondprox" Reshetnikov (Jungle)
  •  Felix "Betsy" Edling (Mid)
  •  Kristoffer "P1noy" Albao Lund Pedersen (ADC)
  •  Edward "Edward" Abgaryan (Support)

Nye lineup:

  •  Lucas "Cabochard" Simon-Meslet (Top)
  •  Danil "Diamondprox" Reshetnikov (Jungle)
  •  Felix "Betsy" Edling (Mid)
  •  Konstantinos "FORG1VEN" Tzortziou (ADC)
  •  Edward "Edward" Abgaryan (Support)

Gambit Gaming skal for første gang i aktion på torsdag, når de møder elements i en kamp klokken 21:00, hvor begge mandskaber skal ud at vise, at de er bedre end sidste sæson.


SK Gaming

Også SK Gaming har været tvunget til at foretage udskiftninger. Tabet af FORG1VEN til Gambit Gaming har betydet, at SK Gaming skulle på jagt efter en ny ADC-spiller. Valget faldt på Adrian "Candy Panda" Wübbelmann, der faktisk tidligere har været en del af selv-samme hold.

Tilbage i slutningen af december 2012 sluttede Candy Panda sig til SK Gaming, men han blev smidt på porten i oktober 2014, da FORG1VEN kom til. Nu henter de så Candy Panda ind igen, der ikke var en del af den netop overståede sæson.

Tidligere lineup:

  •  Simon "fredy122" Payne (Top)
  •  Dennis "Svenskeren" Johnsen (Jungle)
  •  Hampus "Fox" Myhre (Mid)
  •  Konstantinos "FORG1VEN" Tzortziou (ADC)
  •  Christoph "nRated" Seitz (Support)

Nye lineup:

  •  Simon "fredy122" Payne (Top)
  •  Dennis "Svenskeren" Johnsen (Jungle)
  •  Hampus "Fox" Myhre (Mid)
  •  Adrian "Candy Panda" Wübbelmann (ADC)
  •  Christoph "nRated" Seitz (Support)

I den første kamp for SK Gaming venter et sultent Copenhagen Wolves, når de mødes klokken 20:00 på torsdag.


Team ROCCAT

Det sidste hold, der har foretaget udskiftninger, er TEAM ROCCAT. Mandskabet har styrket sig i top-lanen ved at erhverve sig Etienne "Steve" Michels. Den tidligere Team LDLC spiller gør dermed sin entré i den bedste League of Legends turnering.

Holdet havde gennem den netop overståede sæson store problemer med at få spillet til at hænge sammen, og de vandt kun seks kampe ud af i alt 18. Dette har nu også fået en konsekvens, og Steve skal være med til at atter engang bringe succes til holdet.

Steve slutter sig til holdet i stedet for Remigiusz "Overpow" Pusch, der er blevet udskifter for både Team ROCCAT såvel som for brasilianske paiN Gaming.

Tidligere lineup:

  •  Remigiusz "Overpow" Pusch (Top)
  •  Marcin "Jankos" Jankowski (Jungle)
  •  Erlend "Nukeduck" Våtevik Holm (Mid)
  •  Paweł "Woolite" Pruski (ADC)
  •  Oskar "VandeR" Bogdan (Support)

Nye lineup:

  •  Etienne "Steve" Michels (Top)
  •  Marcin "Jankos" Jankowski (Jungle)
  •  Erlend "Nukeduck" Våtevik Holm (Mid)
  •  Paweł "Woolite" Pruski (ADC)
  •  Oskar "VandeR" Bogdan (Support)

Holdet får en overkommelig modstander i første kamp på torsdag, når H2k venter i den modsatte ende af Summoners Rift klokken 22:00.


Som det kan ses ovenover, har Copenhagen Wolves, GIANTS! Gaming, H2k-Gaming, Unicorns of Love og Origen ikke valgt at foretage nogle udskiftninger forud for den kommende LCS-sæson. Husk at den næste sæson begynder torsdag klokken 18:00.  Danske Spil har lagt en masse odds op