Endnu en sæson af den populære turnering ESEA er i fuld sving, og som vanen tro, bliver finalerne først offentliggjort midt i sæsonen. Og endnu en gang bliver det på Doubletree - et af Hilton Hotels mange hoteller i Dallas, USA.

Eventen vil foregå fra den 17. til den 19. april, hvor eventen endnu en gang starter ud med en All-Star turnering. Top4 fra den europæiske samt top4 fra den amerikanske Invite turnering vil kvalificere sig til eventen, hvor præmiepuljen endnu ikke er offentliggjort.

På nuværende tidspunkt ligger Cloud9, Mythic, CLG og Area-51 i toppen af den amerikanske division, imens Virtus.pro, fnatic, Titan og mousesports ligger i top4 i den europæiske division. Men mon ikke at Team Liquid og eLevate vil udfordre den nuværende top4 i den amerikanske del af turneringen, imens Natus Vincere og PENTA stadig har fine chancer for at nå en plads til de amerikanske finaler fra den europæiske side.