• 21:00 -  Dignitas vs.  Ninjas in Pyjamas - 1 - 2

Det danske, forhåbningsfulde og ikke mindst talentfulde hold, Dignitas, skal i dag kæmpe i SLTV StarSeries XII-turneringen. Deres modstandere bliver det kontroversielle og notoriske Ninjas in Pyjamas-mandskab, som Dignitas i de seneste fem opgør har tilintetgjort - forhåbentligt kan denne statistik vedligeholdes i aftenens kamp.

Selvom både Dignitas og Ninjas in Pyjamas er videre til anden runde i gruppespillet, er der stadig meget på spil for de respektive hold, ikke mindst æren. Men for Dignitas vil det alt andet end lige være ulideligt skuffende at skulle ende en yderst prangende stime - evnerige og ambitiøse hold som LDLC og Virtus.pro indgår i denne stime. Det kan derfor kun forventes, at lyddæmperren er skruet fast, den skudsikre vest trukket på og maskingeværerne gjort kampklare.

  • 21:00 -  unu.AiN vs.  FlipSid3 Tactics - 0 - 1

Endnu et spændende opgør, som også bærer præg af et dansk og et svensk hold. Kampen spilles i forbindelse med ESEA Invite Season 18 Europe, hvor unu.AiN har tilkæmpet en velfortjent plads. 

Denne kamp spilles i et BO1-format, hvilket gør, at kampen er yderst utilregnelig. Dog har danskerne igen statistikken med sig, eftersom unu.AiN har vundet fire ud af de seneste fem indbyrdes sammenstød. Vigtigt er det dog at påpege, at FlipSid3 Tactics har erhvervet sig det unge talent, Mathias "pauf" Köhler, og den tidligere fnatic-stjerne, Andreas "schneider" Lindberg.

Begge kampe starter klokken 21.00 dansk tid. Resultaterne vil sideløbende blive opdateret.