2014 er et overstået kapitel, og efter julefreden og feriestemningen har lagt sig, er de store ligaer så småt begyndt igen. Det betyder, at der både skal dystes i StarSeries XII, ESEA Invite 18 og ESL Pro League Winter i dag, hvoraf sidstnævnte byder på ren dansk skudduel.

SLTV StarSeries XII

Den russiskbaserede turneringsarrangør er i gang med sin 12. sæson, som er ændret en del denne gang. Strukturen er nemlig anderledes, da det er delt op i fire gruppespil i stedet for én stor tabel.

I går sejrede Dignitas to gange i Gruppe A, nu skal yderligere to kampe spilles, når gruppens anden favorit, Ninjas in Pyjamas, møder Dignitas' modstandere fra gårsdagens kampe.

  • 18:00 -  Ninjas in Pyjamas vs.  GGWP - BO3 - 2 - 0
  • 20:30 - Ninjas in Pyjamas vs. Epsilon - BO3 - 2 - 1

ESEA Invite 18

I årets første ESEA opgør slog Fnatic, trods problemer, polakkerne fra ESC Gaming. I aften er der dog lagt op til en endnu tættere kamp, når Titan og Natus Vincere støder sammen. Skuddene skal udveksles på de_nuke, hvilket favoriserer franskmændene, men det er stadig uvist hvor god form Cédric “RpK” Guipouy er i.

  • 20:00 -  Titan vs.  NaVi - de_nuke - 16 - 8

ESL Pro League Winter

ESLs nye satsning på CS:GO startede allerede i december, men bliver nu genoptaget. Turneringen foregår således, at der er to grupper med otte hold i hver. Disse hold spiller et doubleeliminations system, indtil de fire bedste er fundet.

Først skal der dystes i lowerbracket af Gruppe A, når 3DMAX og myKPV kæmper for videre overlevelse i turneringen. Herefter står Finn "karrigan" Andersen og Nicolai "HUNDEN" Petersen ansigt til ansigt, når Dignitas og unu.AiN trækker i de skudsikre veste i upperbracket.

  • 19:00 -  3DMAX vs.  myKPV - BO3 - 2 - 0
  • 21:30 -  Dignitas vs.  unu.AiN - BO3 - 2 - 0