Der har de seneste dage været en bølge af annonceringer af nye spillere, og nu er turen kommet til Fnatic, der præsenterer deres nye holdopstilling til forårets split af 2015-sæsonen af den europæiske LCS. 

Fnatic, der ellers længe havde kørt med en nogenlunde stabil lineup, har siden Worlds mistet 80% af deres lineup, da Rekkles skiftede til Alliance (som nu har skiftet navn til Elements), xPeke startede sit eget hold, Origen, Cyanide stoppede karrieren som professionel spiller, og senest har sOAZ forladt holdet, formentlig for at skifte til xPekes nye hold. 

Fnatic har derfor kun deres stjerne-support, Bora "YellOwStaR" Kim tilbage fra den tidligere lineup, men nu har de tilføjet fire nye spillere, så holdet endnu en gang er klar til LCS. 

Fnatics nye holdopstilling kan ses her:

Billede via Fnatic YellOwStaR

Holdet skal i aktion allerede i den første kamp af den nye sæson af EU LCS, som bliver spillet mod Elements (tidligere kendt som Alliance, red.) klokken 18.00 den 22. januar i Riot Games' nye studie i Berlin.