Den prominente nordmand, Erlend "Nukeduck" Holm, der var med Lemondogs til verdensmesterskaberne i sæson 3, har nu fundet sin vej tilbage i LCS. ROCCAT har annonceret på facebook, at Nukeduck er sidste mand på holdet, der forventes at udrette noget stort, når den nye sæson går igang.

Med Nukeduck ser ROCCAT nu således ud:

  • Remigiusz "Overpow" Pusch
  • Marcin "Jankos" Jankowski
  • Erlend "Nukeduck" Holm
  • Pawel "Woolite" Pruski
  • Oskar "Vander" Bogdan

Tidligt i december sidste år så Nukeduck en ende på sin udelukkelse fra LCS, som han fik af Riot Games på baggrund af racistiske kommentarer, som også daværende holdkammerat på Ninjas in Pyjamas, Alfonso "Mithy" Aguirre, blev idømt.

Der er dog kommet andre boller på suppen i mellemtiden, da Riot Games i forbindelse med ophævelsen af de to spilleres straffe endda bemærkede, at begge havde udvist en eksemplarisk forbedring i deres opførsel.

Erlend "Nukeduck" Holm lover nu, at give intet mindre end sit bedste til sit nye hold i den kommende sæson.