Det trykker måske lidt på tegnebogen her i december måned, men søndag den 28. december får du muligheden for at tjene en ekstra skilling her i juletiden. Det er nemlig blevet tid til den syvende afvikling af Heroes of Hearthstone, hvor tilmeldingen som altid er gratis for alle. Det er dog efter først-til-mølle-princippet, så det gælder om at være hurtig på tasterne, hvis du vil være en af de 64 deltagere. Der vil dog være en venteliste, hvis du ikke var blandt de første til at udfylde tilmeldingsblanketten, så du stadig har en chance for at være med og have det sjovt.

Ligesom sidste gang vil Vision Gaming trykke deres navn på plakaten og ikke mindst levere en fed præmiepulje på i alt 1.400 danske kroner fordelt således:

  1. 800 kr. kontant
  2. 400 kr. kontant
  3. 200 kr. kontant

Alt information omkring regler og tidspunkt kan findes ved at trykke sig ind på turneringssiden via billedet herunder. Skulle du have spørgsmål eller af anden grund have lyst til at kontakte turneringsadministratorerne, kan det ske ved at sende en besked til [email protected].

Ønsker du at tilmelde dig, kan det ske ved at klikke på banneret nedenfor