I 2015 er Counter-Strike for første gang repræsenteret ved X Games, når Aspen, Colorado slår dørene op for vinter versionen af den store begivenhed. Danske Team Dignitas og Copenhagen Wolves er blevet inviteret til den europæiske kvalifikation.

Det bliver ikke en nem opgave for vikingerne, da blot et ud af de otte inviterede hold avancerer til eventen. Her skal de møde vinderen af den nordamerikanske vinder, den sydamerikanske vinder samt de tre inviterede hold, Ninjas in Pyjamas, Fnatic og Cloud 9.

De otte inviterede hold:

  •  Team Dignitas
  •  Copenhagen Wolves
  •  Team LDLC
  • Titan eSport
  • Epsilon
  • Virtus.pro
  •  ESC Gaming
  •  Natus Vincere

Kvalifikationen vil ydermere tælle otte andre hold, som findes gennem to åbne kvalifikationer, hvor der er plads til 128 hold i hver. Den første afvikles den 14. december, mens den anden løber over den 17. til 19. december. Den lukkede kvalifikation afvikles den 20. og 21. december.

MLG X Games Aspen skydes i gang den 23. januar 2015 og afsluttes den 25. januar.