Første dag af IEM i San Jose sluttede sent i morges efter tre intense League of Legends-opgør, der med garanti har fået LoL-fans over hele verden til at bide negle af bare spænding. 

Natten bød på flere overraskelser, hvor blandt andet de nordamerikanske seerfavoritter fra TSM måtte se sig slået af nogle yderst velspillende underdogs. Det var ikke blot et nederlag - det var en litterær ydmygelse, da det dansk-besatte mandskab TSM sidde måbende tilbage. 

Unicorns of Love, der i oktober kvalificerede sig til den europæiske udgave af LCS, efter at have smidt det nu tidligere LCS-mandskab Millenium ud, lukkede for alvor munden på deres mange kritikere i nat. Holdet har været beskyldt for at være langt under det fornødne niveau, men de fem nytilkomne beviste for alvor, hvordan den amerikanske gigant skulle tvinges i knæ. Europæerne er kendt for deres alternative picks, og det beviste de allerede i første kamp, hvor holdets jungler, Mateusz "Kikis" Szkudlarek satte dagsordenen med Twisted Fate i junglen - et meget kontroversielt pick, der sikrede UOL global tilstedeværelse og samtidigt satte TSM skakmat. 

Udover den endelige chok-kamp, blev der spillet to yderligere BO3-opgør:

Kvartfinale -  Unicorns of Love vs.  Lyon Gaming - 2 - 0
Kvartfinale - paiN Gaming vs. Cloud 9 - 0 - 2
Semifinale - Unicorns of Love vs. Team Solo Mid - 2 - 0

UOL vandt også aftenens første kamp, hvor de mødte det latinamerikanske hold Lyon Gaming, der har mexicanske rødder. Holdet er regionens suverænt bedste hold, men det var altså ikke tilstrækkeligt mod et dundrende UOL-mandskab. 

De blåklædte stjerner fra Cloud 9 tog som forventet to kampe mod brasilianske paiN Gaming, som tidligere på året erhvervede sig to koreanske talenter til at udfylde pladsen i deres bot-lane, Han "Lactea" Gihyun og Kim "Olleh" Joo-sung. De asiatiske talenter var dog ikke nok til at tage så meget som en enkelt sejr fra Cloud 9, der solidt har tronet på den amerikanske scene siden dets opstart i begyndelsen af 2013. 

Turneringen byder totalt på seks hold fra fire forskellige regioner: 

  •  Team Solo Mid (Nordamerika, NA)
  •  Cloud 9 (Nordamerika, NA)
  •  Alliance (Europa, EU)
  •  Unicorns of Love (Europa, EU)
  •  paiN Gaming (Brasilien, BR)
  •  Lyon Gaming (Latinamerika, LAN)

Kampen om de knap 120.000 danske kroner fortsætter i aften, og kampprogrammet ser ud som følger: 

21:00 - Semifinale - Alliance vs. Cloud 9
24:00 - Showmatch - Celeb-ARAM
01:00 - Finale - Unicorns of Love vs. Alliance / Cloud9

IEM San Jose kan følges fra omtrent 20:00 live på ESLs Twitch-kanal  her, hvor der er langt i ovnen til nogle stærke opgør.