De sidste gruppespilskampe i 7. sæson af SteelSeries CS:GO Championship ligaen blev afviklet i går, og det skete ikke uden drama. To afgørende WO's blev givet, hvilket i sidste ende resulterede i at Xapso snuppede finalepladsen foran oXzone.

Det betyder, at semifinalerne den 11. oktober til NPF #14 ser således ud:

SteelSeries CS: GO Championship
Tid Map
Copenhagen Wolves
vs. Xapso
22:00 BO3
AWESOME vs. EYES ON U 22:00 BO3

Copenhagen Wolves, AWESOME og EYES ON U var sikret deres finaleplads inden gårsdagens drama, mens Xapso og oXzone spillede om den sidste plads. Desværre fik ligaen ikke sin ønskede afslutning, da begge hold var involveret i walkover opgør.

Xapso fik to nemme point, da lucidez ikke var i stand til at stille hold på sidste kampdag, hvilket senere skulle vise sig at være to rigtig lukrative point for mandskabet. oXzones kamp mod EYES ON U bød nemlig på en masse problemer, hvilket i sidste ende medførte at oXzone blev taberdømt. Og dermed var Xapso i finalen.

Dramaet kan findes i denne nyhed.